Gratis varme blev for dyrt

Familie fravalgte opvarmning med gratis træ og installerede i stedet et Pellux 100 træpillefyr. Det resulterede i billigere og behageligere varme - og meget mere tid sammen.

Med fire børn i alderen 0 til 7 år og et stort hus under renovering har familien Lindegaard Lindholm nok at bruge penge på - og så er det jo lykken at kunne fyre med gratis træ fra skoven, tænkte de. 

Virkeligheden viste sig hurtigt at være en anden, for der skulle knokles weekend efter weekend for at få de mange rummeter brænde i hus. Og trods adgang til gratis træ var fami- lien nødt til at supplere opvarmningen med koks for cirka 12.000 kroner om året.

Koldt i tid og utide
Det værste var dog, at vi havde en meget ustabil varme i huset. Om natten gik fyret ud, så der var hundekoldt om morgenen. Når vi kom hjem fra arbejde, var huset også blevet koldt. Så måtte vi allerførst tænde op i brændeovnen, inden vi gik ud i fyrrummet for at komme brænde i den store kedel. Det var hårdt og tidskrævende, forklarer Lisbeth Lindegaard Lindholm.

Gode råd gav god varme
Familien kontaktede VVS Søberg og fik besøg af energitekniker Allan Hansen, der omhygge- ligt gennemgik familiens muligheder, blandt andet at installere jordvarme. Anlægsomkost- ningerne taget i betragtning blev det hurtigt klart, at løsningen var et moderne Pellux træpillefyr fra Vølund Varmeteknik. Det ville uden problemer kunne levere varmt vand i hanerne og opvarme huset på 270 kvm. VVS Søberg hjalp derefter med at søge om tilskud til energirenovering og klare alt papirarbejde med kommune og myndigheder.

Det var en fantastisk hjælp og rådgivning. Vi har blot betalt omkring 18.500 kroner, efter tilskuddet blev trukket fra. Vi er superglade, for alt fungerer perfekt. Pillefyret tænder automatisk, er selvrensende og pærelet at betjene og hælde træpiller i, fortæller Lisbeth Lindegaard Lindholm.

Den rigtige beslutning
Ud over at familien har fået meget bedre tid til hinanden, fremhæver de, at den største gevinst er den komfortable varme i huset døgnet rundt. Vi har gulvvarme over det hele, og det er en fornøjelse at træde ud på om morgenen. Jeg kan også konstatere, at der er længere mellem børnenes forkølelser og lange næser. 

Familien har på intet tidspunkt fortrudt beslutningen om at skifte fra fast brændsel til træpiller. Tværtimod, for de kan se på træpilleforbruget, at de kan varme huset op for under 11.000 kroner om året. Det er mindre, end vi betalte for koksene, som “bare lige” skulle supplere det gratis træ, vi ellers fyrede med. I dag fortryder jeg kun, at vi ikke traf beslutningen for flere år siden, slutter Lisbeth Lindegaard Lindholm.

Energitekniker Allan Hansen fra VVS Søberg rådgav familien Lindegaard Lindholm om valg af opvarmningsløsning og hjalp efterfølgende med at søge tilskud til energirenovering.

Ønsker man yderligere oplysninger, kan man læse mere på www.soeberg.dk. eller ringe ind på 70226160