Fast pris på ny fjernvarmeinstallation sikrer mod dyre overraskelser

"Bent og Laura Nitz har benyttet sig af tilbuddet og forbedret deres radiatorers ydeevne kraftigt, og det til en ret fornuftig pris, der overraskede naboen på Nederbyvænget"

Regninger er aldrig velkommen post, men du kan lægge et nøjagtigt budget for udgifterne til varme og dermed gardere dig mod grimme overraskelser.

VVS Søberg har sammen med Haderslev Fjernvarme lavet et tilbud på en ny fjernvarmeinstallation, der både sikrer en
fast pris, overholder de gældende tekniske krav, og endda drifter bedre end kravet, hvilket gør den fremtidssikret.

Selv kravet om en returtemperatur på 35 grader i 2019 er indfaset

Bent og Laura Nitz har benyttet sig af tilbuddet og forbedret deres radiatorers ydeevne kraftigt, og det til en pris, der overraskede naboen på Nederbyvænget

Han troede næsten ikke på det, da jeg sagde, at det kun kostede os godt 20.000 kroner, og at vi endda havde mulighed for at afdrage investeringen over varmeregningen, griner Bent Nitz, der også er meget tilfreds med, at han i det store hele ikke behøver pille ved det nye anlæg takket være den udendørs temperaturføler, som sammen
med varmeuniten regulerer varmetilførslen og returvarmen.

Tidligere har vi skullet regulere på diverse termostater og ventiler for at kunne overholde kravene til nedkøling
og udgangstemperatur, siger Bent Nitz.

Familien har derfor valgt at inkludere et serviceeftersyn hvert andet år i aftalen med VVS Søberg og Haderslev Fjernvarme, for at minimere uforudsete reparationsregninger og for ikke selv at skulle rode med noget, de blankt erkender, ikke at have forstand på.

Vi har aldrig været særligt tekniske. Vi har for eksempel tidligere skiftet bil hver andet år, for så vidste vi, vi kunne komme afsted. Det giver os tryghed, at Haderslev Fjernvarme tjekker installationen hvert andet år. Så ved vi, det fungerer, fortsætter Laura Nitz.

Allan Hansen fra VVS Søberg, der har installeret Bent og Lauras nye anlæg, forklarer fidusen ved serviceaftalen.

Når du tegner denne serviceaftale, har du et vedligeholdelsesfrit anlæg i 15 år for 850 kr. om året inkl. moms. Efter 15 år har du stadig et opdateret anlæg, uden at det har kostet ekstra, på grund af serviceeftersynet hvert andet år.

På en måde kan du sige, at det er 15 års garanti for 850 kr. om året. Det kan jo løbe op, hvis du skal betale for service og eventuelle udskiftninger, så de 850 kr. er hurtigt tjent hjem, og regner du månedsprisen ud, er det jo ikke meget.

Du sparer på varmeregningen ved at have anlægget kørende. De fleste vil få en el- besparelse på 5-700 kr. om året, når den ældre cirkulationspumpe udskiftes med den nye lavenergipumpe, der er integreret i varmeuniten, og det betaler jo næsten serviceaftalen, siger Allan Hansen.
Alle, der vælger at tage imod det gode tilbud, bliver holdt i hånden af VVS Søberg hele vejen igennem processen fra den første henvendelse til anlægget står klart. 
Inden vvs-montøren forlader jer, vil han give en grundig instruktion i det nye anlægs funktioner.

”Laura og Bent Nitz, rådgives om hvilke 4 løsninger der passer bedst”

Du kan bestille et uforpligtende besøg af VVS Søberg og Haderslev Fjernvarme, der vurderer, om den nuværende fjernvarmeinstallation med fordel kan renoveres.

Det kan ske ved at ringe til Haderslev Fjernvarme på 74 52 21 88 eller bruge kontaktformularen på www.haderslev- fjernvarme.dk/kundeservice/kontakt.