VVS SØBERG kommer på banen i Århus området.

17.06 2015

PRESSEMEDDELELSE:

VVS Søberg overtager d. 1. juli 2015 VVS Company.
Dermed får VVS Søberg et godt udgangspunkt for at blive en større VVS-spiller i Århus området. Søberg gruppen med ca. 160
medarbejdere, har flere afdelinger fordelt i Jylland samt på Fyn og Sjælland.
Målet med overtagelsen af VVS Company er at udbygge aktiviteterne i Århus området og Midtjylland generelt, samt opnå
yderligere stordriftsfordele, samtidig med, at nærheden til kunderne bevares lokalt.

Nærhed og relationer
- Det, der har været vigtigst for os i denne sammenhæng, er at bevare den lokale nærhed og relation til kunderne, samtidig med at
vi øger specialiseringen inden for vores kernekompetencer og sikrer, at vi får udbytte af stordriftsfordelene. Netop den lokale
nærhed og de relationer, der er mellem de enkelte montører og kunderne, er en styrke i begge virksomheder – siger Kjeld Søberg,
VVS Søberg

Og netop stordriftsfordelene er afgørende for at være konkurrencedygtige i byggebranchen.

Mere specialiseret
- Det har i noget tid være VVS Søbergs vision at åbne en afdeling i Århus området og med overtagelsen af VVS Company, har vi
fundet det perfekte match, til at skabe en solid base i området. En af de store fordele ved overtagelsen er også, at vi kan øge
graden af specialisering inden for vores kernekompetencer. Det giver os mulighed for at lade medarbejderne dykke endnu mere
ned i deres specialer og samtidig have flere kolleger at udveksle erfaringer med. Så kort og godt gør det vores folk dygtigere – til
gavn for vores kunder.

Den bedste beslutning
Efter mange år som selvstændig har salget til VVS Søberg været en beslutning, der har krævet noget overvejelse siger Poul
Frederiksen og Jørn Laustsen – som vil være tilknyttet i en overgangsperiode, for derefter at gå på pension.
Netop behovet for specialisering er afgørende i dag hvor der stilles større og større krav til den enkelte medarbejder. I VVS Søberg
er der kompetenceopdelt ledelse, hvilket jeg ser som helt afgørende for den videre udvikling af virksomheden og vores
medarbejdere.

- I alle årene har det handlet om at udvikle forretningen – og dermed udvikle medarbejderne. At blive en del af VVS Søberg A/S vil
sikre, at både kunder og medarbejdere, får de bedste muligheder for fortsat udvidelse og udvikling. Så selv om det naturligvis har
været noget, jeg har tænkt meget over, er jeg ikke i tvivl om, at det er det bedste for virksomheden, kunderne og de ansatte siger
Poul Frederiksen og Jørn Laustsen.

Kundeorienteret og troværdig
VVS Company er særdeles veldrevet og med meget dygtige medarbejdere, som yder en god kundeservice hver dag, derfor er der
gode kulturelle bånd mellem de 2 virksomheder, der efter d. 1. juli bliver til èn virksomhed.
VVS Søberg bærer præg af en høj grad af værdibaseret ledelse, hvor det at være kundeorienteret er det primære for alle
medarbejdere, uanset funktion. Det handler om at være troværdig og engageret og have respekt for både kunder og kolleger –
siger Kjeld Søberg, VVS Søberg


Med venlig hilsen

VVS Søberg og VVS Company


Hent vedhæftet fil: pressemeddelelse-vvs-compagny.pdf

 VVS SØBERG kommer på banen i Århus området.

Med overtagelsen af VVS Company, får VVS Søberg et godt fundament til etablering i Århus området.