Nu får badet sin helt egen dag i Danmark

02.03 2014

Lørdag d. 8. marts og Søndag den 9. marts fejrer Bedre Bad Søberg i Vojens Badets Dag og holder åbent hus fra klokken 10.00 til klokken 15.00.

Det gør de sammen med badforretninger over hele landet, der er gået sammen om at etablere Badets Dag.

”Badets Dag er en dag, hvor vi slår dørene op for alle, der har lyst til at blive inspirerede, få information og særlige tilbud på bad og tilbehør. Fokus er nyheder, rådgivning og bæredygtighed i forbindelse med nyt bad, siger Kira Staugaard fra Bedre Bad Søberg.

Badets Dag er et nyt tiltag fra førende leverandører og forhandlere inden for bademiljø og VVS,  som skal promovere både bæredygtighed og velvære i forbindelse med badeværelser og relaterede produkter.  Badets Dag er en inspirationsdag, hvor man kan komme til åbent hus hos forhandlerne og opleve en masse muligheder for både velvære, inspiration, rådgivning og smarte vand- og pengebesparende løsninger, som  samtidig er med til at gøre noget godt for miljøet. Badets Dag afholdes lørdag d. 8. marts i badbutikker landet over samt i byggecentrum i Middelfart.

Luksus og økonomi
”I de seneste år har badeværelset stået lidt i skyggen af køkkenet, som har været danskernes foretrukne investering, når der skulle renoveres. Derfor vil vi slå et slag for badet på Badets Dag. Et nyt bad repræsenterer mange muligheder. Ikke kun for velvære og luksus, men også for bæredygtighed, miljøhensyn og fornuftig økonomi. Og der vil selvfølgelig også være en masse gode tilbud på selve dagen”, fortæller Jesper Hansen, koordinator på Badets Dag.  

Spar på vandet
Badets Dag er grundlæggende en informationsdag, hvor man kan få masser af rådgivning og opleve alt det nyeste inden for badeværelser. Nogle af verdens førende producenter støtter op om dagen, og besøgende kan derfor opleve det nyeste af det nye fra Vola, Pressalit, Oras, Dansani, Ifö, Aspen, INR, Gustavsberg, Villeroy & Boch, Grohe, Strømberg, Kriss, Laufen og Hansgrohe. Reduceret vandforbrug og bæredygtighed har stort fokus på Badets Dag, og de nye produkter kan ende med at spare dig mange penge i vandforbrug. Som noget nyt kommer der 1. marts nu en miljøcertificering på badeværelser, som giver dig sikkerhed for, at du får den mest miljøvenlige løsning.

For yderligere oplysninger om Badets Dag, så kontakt:
Kira Staugaard på telefon 2882 1600 eller (kst@soeberg.dk)


 Nu får badet sin helt egen dag i Danmark