Fortsat mange penge i solenergi - i jorden

Det er en god forretning at udnytte solens energi også den, som findes nede i jorden.

Der er i for vejen tusindvis af kroner at spare ved at skifte oliefyret ud med et jordvarmeanlæg, og med en nedsættelse af elvarmeafgiften er det blevet endnu mere attraktivt.

I mange år har det været en rigtig god forretning at udskifte ældre olie og gasfyr med et jordvarmeanlæg, hvor solens energi hentes op af jorden ved hjælp af jordslanger og en varmepumpe. Et veldimensioneret jordvarmeanlæg producerer tre fire gange mere energi i form af varme end man tilfører af el for at drive selve varmepumpen.

Energitekniker Allan Hansen fra VVS Søberg (tv) og Kim Brydesen ved Vølund jordvarmepumpe model F1245 (12 kW) med ekstra 300 ltr. buffer-tank.
Fra 1. januar har regeringen nedsat el-varmeafgiften med 37 øre pr. kWh for ejere af varmepumper. Dermed bliver regnestykket endnu bedre. Det glæder blandt andre fami-lien Brydesen i Barsmark ved Aabenraa:

Vi har skrottet oliefyret til fordel for et jordvarmeanlæg. Det sparer os for omkring 14.000 kr. om året, og med den nye afgiftsnedsættelse på el vil vi spare yderligere 3.000 kr. og dermed i alt 17.000 kr. om året. Så vi stråler om kap med solen, fortæller Kim Brydesen.

Og netop solens stråler er, hvad det hele handler om. Selv om pusten er gået af solcelle eventyret, kan mange villa og parcelhusejere stadig få glæde af solens energi, nemlig den som er oplagret i jorden.
I familien Brydesens tilfælde har de investeret i jordvarmeanlæg fra danske Vølund Varmeteknik og fået gravet 700 meter jordslanger ned i den store have på ejendommen.

Vi kontaktede firmaet VVS Søberg, som har erfaring med installering af over 200 varmepumper. Rådgivningen var omfattende, og der blev gået grundigt til værks. Vi følte os i trygge hænder og sikre i vores beslutning. Da vi er fire personer og bor i et stort, gammelt hus fra 1850, anbefalede deres energitekniker et jordvarmeanlæg med en større bufferbeholder.

Det fungerer rigtig godt, og vi har rigeligt med varmt brugsvand og en behagelig rumtemperatur. Faktisk har vi fået et væsentligt varmere hus, end da vi havde oliefyr, forklarer Kim Brydesen.

Jordvarmeanlægget har kostet 123.000 kr., og med de nuværende energipriser er investeringen tjent hjem på under otte år. Med en forventet levetid på 20-25 år på anlægget kan familien se frem til en nettogevinst på over 200.000 kr. eller næsten tusind kroner om måneden, vurderer energitekniker Allan Hansen fra VVS Søberg.

Det luner på kontoen at spare på varmeregningen. Det er også rart at vide, at vi sparer miljøet for en masse CO2 udledning. Det er en positiv bonus, understreger Kim Brydesen.

Ønsker man yderligere oplysninger, kan man læse mere på www.soeberg.dk.

Familien Brydesen ved Aabenraa sparede ca. 14.000 kr. om året på boligopvarmning og varmt vand, efter de udskiftede det gamle oliefyr til fordel for et jordvarmeanlæg. Med regeringens netop indførte nedsættelse af elvarmeafgiften på 37 øre pr. kWh for ejere af varmepumper, kan familien spare yderligere 3.000 kr. om året.

Huset er fra 1850 og på 225 kvm., der udelukkende opvarmes med jordvarme.