Om at arbejde i VVS Søberg

Medarbejderne er den vigtigste ressource i VVS Søberg, og vi ønsker at udvikle og motivere dem, så vi har yderst engagerede medarbejdere, der kan medvirke til at gennemføre virksomhedens mål om at være vore kunders foretrukne VVS firma.

I VVS Søberg tror vi på, at viden skaber vindere, og derfor bliver uddannelse og kompetenceudvikling vægtet højt. Alle medarbejdere får mulighed for at deltage i kurser og uddannelser, der er med til at styrke det faglige niveau.

Vi er altid på udkig efter dygtige medarbejdere, så hvis netop du mener at kunne bidrage til VVS Søbergs udvikling og vækst og er interesseret i at arbejde i en moderne og dynamisk virksomhed, er du velkommen til at søge et ledigt job, eller sende en uopfordret ansøgning.

Sender du en uopfordret ansøgning bedes du sende den sammen med dit CV på mail til job@soeberg.dk 

Når vi søger nye medarbejdere, bruger vi ofte vores emnebank som en del af rekrutteringen, du giver os derved mulighed for at kontakte dig, såfremt vi på et tidspunkt har en ledig stilling, der matcher dine ønsker og kvalifikationer.